Here we go again
Lang, kedelig dag. Jeg har 3 afleveringer for til den kommende skoleuge, som starter onsdag d. 4/1 og jeg har lavet en halv. Suk. Udover afleveringer, der tager en krig, er det faktisk hårdt at være alene. Jeg flyttede hjemmefra lige inden jeg startede i 2.g i august 2011, og jeg har boet alene i 5 måneder. Det vil sige, næsten alene. Magen er her også en del, og de fleste der ikke kender de ‘rigtige omstændigheder’, tror, vi bor sammen. Det gør vi altså ikke, og det bliver en smule ensomt nogle gange. Jeg trisser jo bare rundt uden at snakke med nogen..
Jeg mangler kontakter. Venner i nærheden, der kan komme forbi til en kop kaffe om aftenen eller noget. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke helt er i stand til at have besøg i flere dage ad gangen. Det er ligesom om, jeg kører min indre sociale motor på 100% når jeg er sammen med nogen, og så bliver den.. overophedet, overanstrengt og så går jeg totalt død. Og så har jeg brug for at være alene. Det er lidt noget rod. Jeg skal vidst øve mig på at slappe af, når jeg er sammen med nogen på tomandshånd.
Menuen i aften står på kødsovs a lá mor – som jeg har lovet mig selv jeg først går igang med, når jeg har kværnet min matematikaflevering igennem. Da jeg var nede at handle ind til kødsovsen ville kort-tingen ikke acceptere mit køb, fordi der åbenbart ikke var penge på det. Det fatter jeg intet af, jeg får penge hver d. 1. Det er formegentlig nytåret, der forstyrrer. Heldigvis kunne jeg låne ekspedientens telefon og ringe hjem efter moar, der kom og reddede mig. Tak, mor!
Efter maden står den på engelsk essay, tror jeg.
VILD UNGDOM.

